Hvorfor har små blænder store f-tal?

Noget, der ofte forvirrer uerfarne fotografer, er det faktum, at brede blændeåbninger har små f-tal, og små blænder har større.

Det er noget, man hurtigt bliver vant til, men hvorfor er det netop sådan? Og hvorfor kører blænder i tilsyneladende tilfældige trin?

Hvis vi først undersøger rollen som 'f /' før selve nummeret, kan vi begynde at afskære svarene på disse spørgsmål.

Hvad betyder 'f /' i blænden på et objektiv?

I dag er det normalt, at vi blot lægger et 'f' foran et tal, når vi skriver blænde, og lader det være som det. Faktisk navngiver producenterne nu deres linser som F2.8- eller f4-linser i stedet for de f / 2.8 og f / 4, som vi er vant til at se. Denne skråstreg tjener dog et vigtigt formål.

'F' står faktisk for brændvidde, og når det bruges i udtrykket f / 2 eller f / 4 med det skråstreg på plads, hvad vi ender med, er det en matematisk ligning. Gå ikke nogen steder; Jeg lover, at det vil være din tid værd.

Så at vide, at 'f' står for brændvidde, og forudsat at det pågældende objektiv er en 50 mm linse med en maksimal blænde på f / 2, hvad sker der, hvis vi tilslutter disse figurer til denne ligning?

50/2=25

Vi får 25. Og det er i millimeter diameteren på den fysiske åbning i linsen, gennem hvilken lys passerer, ellers kendt som en indgangspupil.

Lad os nu vende den ligning rundt.

Hvis brændvidden divideret med blændeåbningen giver os indgangen til indgangspupillen, så vil brændvidden divideret med indgangen til indgangspupillens diameter give os blænden. Eller for at give det sit korrekte udtryk, den 'relative' blænde.
Hvis vi nu bare øger diameteren på denne indgangspupil med en faktor på to, ender vi ikke med dobbelt så meget lys, der kommer igennem end før. Og på samme måde, hvis vi halverer det, ender vi heller ikke med halvt så meget.

I denne bestemte linse vil en diameter på 17,8 mm resultere i dobbelt så meget lys, der kommer igennem som en diameter på 12,5 mm. Tilsvarende vil en diameter på 8,9 mm resultere i halvdelen af ​​dette - og at tilslutte disse tal til den første ligning er hvorfor vi ender med disse tal som f / 2.8 og f / 5.6.

50/25=2

50/17.8=2.8

50/12.5=4

50 / 8,9 mm = 5,6

… og så videre.

Dette forklarer, hvorfor en f / 1-blænde ikke er dobbelt så bred som f / 2 eller fire gange så bred som f / 4, otte gange så bred som f / 8 og så videre.

Det skal også nu være klart, hvorfor et højt f-nummer svarer til en lille blænde, og et lavt f-nummer svarer til en bred blænde.

Den samme 50 mm linse indstillet til f / 22 har f.eks. Kun en indgangspupildiameter på omkring 2,27 mm - langt mindre end 25 mm målt ved f / 2.

Så bogstaveligt talt er det alt sammen i matematikken.

Interessante artikler...